-
1 idømme
2blíve ídømt 3 års fǽngsel — быть приговорённым к трём года́м тюре́много заключе́ния
idǿmme én en bǿde — присуди́ть кого́-л. к штра́фу
* * **:[ idømme én noget] sentence somebody to something;[ han blev idømt en bøde på ti pund] he was fined £10, he was given a £10 fine;[ han blev idømt 3 års fængsel] he was sentenced to three years' imprisonment, he was jailed for three years;[ idømme lange fængselsstraffe] impose long sentences. -
2 idømme
-
3 idømme
[iplöm'ə] vb. -mer, -te, -tприсуждать, приговаривать -
4 idømme
მისჯა -
5 idømme
присуджувати -
6 bøde
sg - bǿden, pl - bǿderштраф м* * *fine, ticket* * *I. (en -r) fine ( fx pay a fine);[ en stor bøde] a heavy fine;(se også idømme).II. vb( istandsætte) mend, repair;( betale i bøde) be fined, forfeit;[ bøde for] pay for, suffer for;[ bøde med livet for sin forbrydelse] pay for one's crime with one's life;[ bøde på] remedy ( fx a defect, an evil). -
7 dømme
2суди́ть* * *adjudicate, administer, arbitrate, condemn, doom, judge, pass judgement (on), referee, sentence* * **( ikke-jur) judge, form a judgment of;(jur: i civilsag) judge, pass judgment;( i kriminalsag) pass sentence;( idømme person straf) sentence, pass sentence on, condemn;( kende skyldig) convict;( i baseball, cricket, tennis etc) umpire;( ved væddeløb, roning) act as judge;[ forb med præp:][ når vi dømmer ham efter vor målestok] if we judge him by our standard(s);[ at dømme efter] judging from;[ efter alt at dømme] to all appearance;[ dømme om] judge of;[ dømme en på indicier] convict somebody on circumstantial evidence;[ dømme en til døden] pass sentence of death on somebody, condemn somebody to death;[ han blev dømt til at betale skadeserstatning] he was ordered to pay damages;( af skæbnen) be doomed to, be condemned to ( fx she was condemned to live in poverty). -
8 ikende
* se idømme. -
9 ikende
-
10 straf
til straf zur Strafe
См. также в других словарях:
idømme — i|døm|me vb., r, idømte, idømt … Dansk ordbog
ikende — i|ken|de vb., r, ikendte, ikendt (idømme) … Dansk ordbog
strafcelle — straf|cel|le sb., n, r, rne (fængselscelle hvor en indsat er isoleret fra de andre indsatte); idømme strafcelle … Dansk ordbog
